| Produkt | Antal | Pris |
|---|
Vores miljømæssige bevidsthed er stærkt stigende, og detailhandlen spiller absolut en vigtig rolle i at fremme et bæredygtigt forbrug i Danmark. Solina Denmark har som leverandør, et stort medansvar som virksomhed og dermed også overfor forbrugerne. Vi bestræber os på hele tiden at forbedre vores virksomhed og produktion, for at blive mere bæredygtig.
Vi arbejder ud fra FN’s verdensmål (MÅL 12: Ansvarligt forbrug og produktion) og vi er ISO 14001 miljøcertificeret, og vi arbejder derfor med løbende miljømæssige forbedringer i Solina Denmark.
Bæredygtig emballage - Solina Denmark ønsker at bidrage til et bevidst valg af fødevare-emballage, som tager hensyn til miljøet, særligt gennem genanvendelse. Vores dåser og bakker består af PET. PET er genanvendelig plast, hvor strukturen gør, at plasten kan renses, så den kan genbruges igen og igen.
Hos Solina Denmark anvendes folie, som skal sorteres som blød plast og er designet til at kunne blive genanvendt. Målet er at bruge genanvendeligt folie ifm. alle Solina Denmarks folie-produkter.
Vi arbejder frem mod at alle etiketter kan genanvendes og vi er i fuld gang med denne ændring.
Madspild og valg af emballage - En måde at reducere madspild på, er at emballere fødevarerne rigtigt, så de får en god holdbarhed. Vi udvikler løbende de bedste muligheder i tæt samarbejde med vores emballageleverandører. Vi vælger altid en fødevaresikker løsning, som betyder optimal holdbarhed for fødevaren, og som samtidig er et bæredygtigt valg af emballage.
Bæredygtige leverandører - Solina Denmarks råvarer stammer fra hele verden, og vi arbejder på at sikre, at vores leverandører leverer høj kvalitet og fødevaresikkerhed, samt at de tager et socialt ansvar, bekæmper børnearbejde, fremmer uddannelse og engagerer sig i miljø- og klimapåvirkninger. Alle Solina Denmarks leverandører skal leverandørgodkendes, hvor de skal leve op til UN Global Compact’s 10 principper - som beskrevet i vores Code of Conduct. Se link her >>
Dansk produceret – I Solina Denmark indkøber vi råvarer fra hele verden, og producerer langt størstedelen af færdigprodukterne, i Stilling i Danmark. Lokal produktion med fokus på ressourceforbrug begrænser generelt vores klima- og miljøpåvirkning.
Det trykte materiale - De trykkerier vi anvender, er svanemærkede trykkerier og bruger FSC® certificeret papir, som stammer fra bæredygtigt skovbrug.
Vi ved godt, at vi ikke er i mål med alle vores tiltag endnu, men vi arbejder kraftigt og målrettet på en bæredygtig udvikling og det går den helt rigtige vej.
Vi passer på miljøet og hinanden.
Med venlig hilsen
Solina Denmark
22-12-2025